Koncert i Frederikshavn

Post date: 23-10-2011 15:12:37

Super Koncert

Et veloplagt FRBB glæder sig til at fyre en super koncert af på mandag. Bandet har de sidste 5-6 uger forberedt sig til Danmarksmesterskaberne 2011, som afholdes i Valby den 5. november.

Junior og talent bandet har efter en uges ferie virkelig forberedt et program, der viser færdigheder og udvikling. Naturligvis vil der her være mulighed for at høre lidt musik fra Frelsens Hærs arkiv.

Ved koncerten deltager også vores venner fra Hjallerup FDF, som har sammensat et spændende program til aftenens koncert.

Koncerten denne aften vil således bringe publikum en tur på den mørke side af månen, til Amerika og til Australien. Men man kan også opleve noget pære dansk som Shu.Bi.Dua.

Det er helt gratis at høre hele tre veloplagte brass bands i samme koncert!

Artikel på : http://www.northernbrass.dk/