Nyhedsarkiv‎ > ‎

Og så blev det 2013!

indsendt 13. jan. 2013 12.06 af Krestine Houkjær Pedersen
Før man får set sig om, er endnu et travlt efterår i FRBB passeret forbi.
Siden opstarten i august sidste år har kalenderen været godt fyldt for såvel brass band som talenter og elever.
Talentorkestret og brass bandet deltog ved fejringen af FDFs 110 års jubilæum i august, september bød traditionen tro på Høstmarked i Frederikshavn 1. Kreds, oktober gik med bl.a. Orkesterkursus i Vejle og i november blev det til en 6. plads ved DM. Derimellem har der været en lang række af forskellige prøver med både gæstedirigenter og de daglige instruktører. F. eks. fik FRBB besøg af dirigent og trompetist Thomas Watson fra England, som kunne lære de danske børn og voksne en ting eller to om at spille i brass band.

Efter en veloverstået december med julemusik er det nu blevet tid til at kigge på det kommende forårs aktiviteter. Her står der både FDFs Koncertstævne og Aalborg Musikkonkurrence på programmet, så der bliver rigeligt at se til for store og små!
Comments